Building with pre-made straw elements

Moderne halmbyggeri på Feldballe Friskole

I 90'erne blev Danmarks første beboelsesgodkendte halmhus opført på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Lars Keller, der dengang var kraftigt medvirkende til byggeriet på Folkecentret, arbejder stadig med halmhuse, som i dag er noget ganske andet end stablede halmballer. Et eksempel på moderne halmbyggeri Feldballe Friskoles naturfags- og udskolingsbygning, som er opført i 2021. Væggene består af halmelementer, som grundlæggende er et træskelet fyldt ud med halm.

Danish concept - wind energy

”Hemmeligheden” bag danske vindmøllers succes

Vindmøller er i dag en selvfølge for mange danskerne, når vi kigger ud ad vinduerne. Man kan måske endda strække sig så langt som til at sige, at vindmøller og vindmølleindustrien er blevet en del af Danmark og danskernes selvforståelse som noget særligt, vi som grøn nation har bidraget til verden med. Og det er ikke helt forkert. Verdens største vindmølleproducent har hjemme i Danmark. Men hvorfor er det gået sådan, og hvordan?

Smart-strawbale house

Det smarte halmhus

Blandt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energis bæredygtige byggerier finder man et halmhus, som blev bygget i 1998. Huset har egen vindmølle, solvarme og batteribank, og derudover er det spækket med teknik og ’internet of things’, som gør det muligt at programmere huset til alle tænkelige energiscenarier. Med et par klik på computeren kan man derfor sætte det til op til automatisk henholdsvis at lade på batterierne, sende vindmøllestrøm ud på elnettet eller varme vand alt efter elpriser, vindstyrke, batterispænding eller andre parametre, man måtte ønske.

Blade recycling example

Genbrug af vindmøllevinger

Op mod 95 procent af materialet og komponenterne i en moderne vindmølle kan skilles ad og genanvendes. Vingerne, som typisk består af glasfiber holdt sammen af hærdet epoxylim, lader sig derimod svært skille ad. Derfor deponerer man mange steder gamle vindmøllevinger på ubestemt tid.