En bevilling på 10.000 € er blevet tildelt The Mills Archive Trust og World Wind Energy Association for at udforske muligheder i hele Europa for at bevare og dele vindenergiens historie, og hvordan innovatører har anvendt vindens kraft til at generere elektricitet. Nordisk Folkecenter støtter projektet.
Kortlægning af vindenergiens historie
Jane Kruse, direktør for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, mener, at dette projekt har stor betydning for fremtidens forskning og udvikling inden for vindenergi:
”Projektet adresserer en udfordring, som er meget vigtigt at tage sig af, inden for vindenergiområdet; at bevare og beskytte historien. Dette projekt baner vejen for at forstå vindenergiens udvikling og udfordringer gennem tiden, og derved klæde fagfolk på til at lære af historien og arbejde hen imod en fremtid, hvor vindenergiteknologier tilfører verden endnu mere værdi."
Resultatet af projektet er et interaktivt kort, hvor lande, steder, personer og dokumenter om udviklingen af vindenergi peges på og forbindes, så fremtidige generationer kan finde forskning og information, og det er et vigtigt resultat af projektet, fastslår Jane Kruse:
”Det er vigtigt, fordi vindenergiens historie bliver synliggjort for uddannelsesinstitutioner til brug for at uddanne fremtidens fagfolk på området. Uddannelse er vores vigtigste aktiv i at skabe en bedre fremtid med vedvarende energi."
Året er 2124 ...
Tilskuddet på 10.000 € kommer fra et fælles projekt mellem Den Europæiske Union og Europarådet. Otte legater på 10.000 € blev udbudt i en konkurrencepræget proces, hvor kulturarvsorganisationer i hele Europa kunne ansøge efter at have indsendt historier fra European Heritage Days.
Mills Archive Trust har i samarbejde med WWEA og støttet af det tyske vindkraftmuseum og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi indsendt en historie kaldet "Molina Duvent and the Lost Seed of Svalbards". I denne historie er det år 2124, og Europa står over for en omfattende konsekvenser af klimakrisen, der forårsager omfattende ødelæggelser og tab af menneskeliv. Men en gruppe af eksperter samles i al hemmelighed for at udtænke en plan for at konfrontere krisen.
Læs mere om projektet og find et link til historien "Molina Duvent and the Lost Seed of Svalbard" i pressemeddelelsen nedenfor.