I 90'erne blev Danmarks første beboelsesgodkendte halmhus opført på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Lars Keller, der dengang var kraftigt medvirkende til byggeriet på Folkecentret, arbejder stadig med halmhuse, som i dag er noget ganske andet end stablede halmballer. Et eksempel på moderne halmbyggeri Feldballe Friskoles naturfags- og udskolingsbygning, som er opført i 2021. Væggene består af halmelementer, som grundlæggende er et træskelet fyldt ud med halm.
- Det er en træ-halmbaseret, bærende, isolerende væg, som er præproduceret på en fabrik efter mål, så der ikke er noget affald på byggepladsen. De bliver kranet direkte fra lastbil og ind på soklen, fortæller Lars Keller fra EcoCocon ApS, som har leveret halmelementerne.
Der er således sket meget indenfor halmbyggeri, siden Lars var med til at bygge Folkecentrets halmhus.
- Dengang byggede vi af det, jeg kalder, mormor-halmballer - små halmballer fra landbruget, som vi byggede i forbandt og stablede ligesom mursten, og så pudsede vi dem. I de år, der er gået, siden vi startede med det, der er vi nu kommet til, at det er et testet, certificeret, godkendt og lovligt produkt, som er kommercialiseret, siger Lars Keller og fortsætter:
- Så vi gået fra, at halmbyggeri nærmest kun var noget for selvbyggere, til at vi nu er der, hvor det også er byggefirmaer, der kan bruge det, og udviklere, der kan overveje det til deres byggerier.
Du kan se byggeriet i Feldballe i detaljer i videoen herunder og høre Lars Keller fortælle nærmere om bygningens og halmens egenskaber i forhold til klima, brand og økonomi.