Ikke færre end 90 deltagere mødte op på Zoom, da kameraet blev tændt til webinaret "Varmepumper i centralvarme: hvordan monteres det, og hvad koster det", et arrangement i projektet Forandringsagenter for et grønt samfund. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er projektleder og webinaret skulle udveksle viden og erfaringer om varmepumper.
Stor interesse
Webinaret er et led i projektet Change Agents for a Green Society, som er økonomisk støttet af Danmarks Nye Demokratifond og af EU.
Målgruppen for webinaret var lokale og interesserede, energiforvaltere, repræsentanter for varmeforsyningsvirksomheder, centrale myndigheder og virksomheder – og med 90 deltagere hvoraf størstedelen var fra Ukraine, må man sige, at der er interesse for mulighederne med varmepumper på centralvarmeanlæg, og det giver mening:
“Central heating is a very affordable way of supplying heat to densely populated communities. By using heat pumps in central heating, energy costs and the emission of greenhouse gases can be significantly reduced,”
siger Tonny Brink, CTO fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Som projektleder bød han, sammen med Gunnar B. Olsen, sekretariatsleder INFORSE-Europe, velkommen til de fremmødte, og overlod derefter ordet til hovedtalerne og deltagerne.
Hovedtalere på webinaret var Pernille Hartmund Jørgensen og Nikola Botsov fra rådgivningsvirksomhed i vedvarende energi, PlanEnergi, som gjorde deltagerne klogere med udgangspunkt i spørgsmålene Hvad er de tekniske egenskaber og vanskeligheder ved brug af varmepumper i centralvarmeanlæg? Hvad koster det at installere forskellige typer varmepumper? Og hvilke eksempler er der på implementering af varmepumper i centralvarmeanlæg i Danmark?
Webinaret blev organiseret af Center for Miljøinitiativer Ecoaction, Center for Vedvarende Energi Ukraine, Ecoclub, INFORSE-Europe og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi (projektleder).
Change Agents for a Green Society
Projektet Change Agents for a Green Society har fået midler fra Den Nye Demokratifond.
Projektet var oprindeligt planlagt til at engagere unge til at være grønne agenter for et grønt samfund ved at påvirke deres lokale civilbefolkning. Men på grund af den nuværende situation i Ukraine, er det oprindelige projektformål ikke relevant for øjeblikket. I stedet er projektet revideret til at aktiviteterne i projektet omhandler udvikling af forslag og bistand, der direkte kan hjælpe folk i Ukraine med et øjeblikkeligt problem, nemlig at få energi til opvarmning.
Med projektet ønsker projektpartnerne at hjælpe ukrainerne i deres nuværende vanskelige situation med fokus på et specifikt problem; fortsat at kunne levere varme og samtidig gøre opvarmningen mere bæredygtig.
Den Nye Demokratifond
I 2021 stiftede Udenrigsministeriet et konsortie, som står bag Den Ny Demokratifond.
Med et budget på 50 millioner for 2020-2022 skal Den Nye Demokratifond styrke civilsamfundspartnerskaber i Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
Den Nye Demokratifond arbejder ud fra seks tematiske indsatsområder: unge, medier, kultur, arbejdsmarkedsorganisering, klima og køn.
Det er civilsamfundspartnerskaber, der er i fokus for den nystiftede demokratifond, som skal fremme demokratisk organisering af civilsamfundet, mellemfolkelig erfaringsudveksling og regional netværksdannelse mellem Danmark og de østlige naboskabslande.