BYGNINGER
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi råder over 10 ha, som blandt andet rummer et halmballehus, et tiny house, et underjordisk konferencecenter, et hus bygget udelukkende af genbrugsmaterialer og et passivhus. I alle bygninger er der blevet eksperimenteret med materiale, genanvendelse, farve, byggeri og selvfølgelig integration af vedvarende energikilder.
Hvis du vil vide mere om bygningerne, tøv da ikke med at kontakte os.
HOVEDINDGANG
Hovedindgangen er et perfekt eksempel på, hvordan genbrugsmaterialer kan bruges som byggeelementer: Vindmøllevinger bruges både af æstetiske og strukturelle årsager; i stedet for almindelige bjælker til at opretholde taget, bruges gamle turbinevinger.
KONFERENCECENTER
Konferencecentret SkibstedFjord er et eksempel på innovativ underjordisk arkitektur. Bygningen har en ottekantet form og er et eksempel på lavenergi underjordisk arkitektur.
TINY HOUSE
Klik på billedet for at læse mere om Tiny House
Vores Tiny House er en meget speciel bygning: Udover at fremvise konceptet med tiny houses (bo små, bo essentielt) er det også et eksempel på low impact bygning, da alt det anvendte materiale er naturligt og miljøvenligt.
PASSIVHUS
Et passivhus er en bygning designet til at forbruge så lidt energi som muligt, samtidig med at den leverer et godt indeklima: Alle bygningselementer er designet til at levere en optimal kombination af energiforbrug og komfort.
HALMBALLEHUS
Kan du forestille dig et helt hus bygget af halm? Det er ikke kun muligt, men det kan også give betydelige boligfordele: dette halmballehus kan bebos hele året. Bygningen er et selvstændigt system, som får strøm fra en 2,2 kW vindmølle placeret i haven.
PLUS ENERGIHUS
Plus Energihuset producerer mere energi, end det forbruger. Med en glasfacade mod syd opfanger bygningen de varmestrålinger, der kommer fra solen, som derefter "lagres" i bygningen gennem innovative isoleringsløsninger.
AFRIKANSK HUS
Det afrikanske hus er en lille bygning bygget af genbrugsmaterialer for at vise, at alt kan få et andet liv. Bygningen er sæde for eksperimenter for off-grid-løsninger og bæredygtig madlavning med udviklingslande i tankerne.
BIODOME
På grund af sin form udnytter Biodome fuldt ud alle solens positioner. Derudover er to store damme fulde af fisk og planter et perfekt eksempel på, hvordan plantedyrkning kan udføres uden brug af industriel gødning: alle næringsstofferne produceres og forbruges i systemet, hvilket gør processen meget bæredygtig.
RELATEREDE ARTIKLER
- Moderne halmbyggeri på Feldballe FriskoleI 90'erne blev Danmarks første beboelsesgodkendte halmhus opført på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Lars Keller, der dengang var kraftigt medvirkende til byggeriet på Folkecentret, arbejder stadig med halmhuse, som i dag er noget ganske andet end stablede halmballer. Et eksempel på moderne halmbyggeri Feldballe Friskoles naturfags- og udskolingsbygning, som er opført i 2021. Væggene består af halmelementer, som grundlæggende er et træskelet fyldt ud med halm.
- Det smarte halmhusBlandt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energis bæredygtige byggerier finder man et halmhus, som blev bygget i 1998. Huset har egen vindmølle, solvarme og batteribank, og derudover er det spækket med teknik og ’internet of things’, som gør det muligt at programmere huset til alle tænkelige energiscenarier. Med et par klik på computeren kan man derfor sætte det til op til automatisk henholdsvis at lade på batterierne, sende vindmøllestrøm ud på elnettet eller varme vand alt efter elpriser, vindstyrke, batterispænding eller andre parametre, man måtte ønske.