POEASE – Final Conference

De af Jer, der har fulgt os længe, kender sikkert til navnet POEASE. Til Jer, hvor det blot er meningsløse bogstaver, kan vi fortælle at de et akronym for Promote Online Education in a Sustainable Environment. Det er titlen på det projekt, Nordisk Folkecenter har været projektkoordinator i siden 2022.

Projektet, der er et samarbejde med seks andre partnere (ELGO-DIMITRA, AKMI, University College Dublin, BK-Consult, GloW efficiency, UAGN) fra Tyskland, Spanien, Irland og Grækenland, har til formål at støtte ATVET (Agricultural Technical Vocational Education and Training = landbrugsteknisk erhvervsuddannelse) lærere og elever på deres rejse mod øget digitalisering og bæredygtighed. Partnerskabet i POEASE udviklede derfor 21 uddannelsesmoduler, der dækker en bred vifte af emner; alle er modulerne rettet mod at forbedre bæredygtigheden i landbruget, at opkvalificere målgruppens digitale kompetencer samt et fokus på, hvordan man effektivt omdanner tilstedeværelsesundervisning til online undervisning.

Projektet og resultaterne blev præsenteret på en afsluttende konference, som blev afholdt den 20. juni. på Nordisk Folkecenter. På konferencen var der deltagere fra ind- og udland. Under konferencen fik deltagerne indgående kendskab til de udviklede uddannelsesmoduler; ikke kun teoretisk.

POEASE Final conference
Gruppebillede ved POEASE konferencen (online og tilstede)

På en workshop, blev deltagerne opdelt i grupper (både online og de der var til stede), hvor de blev bedt om at gennemføre et specifikt modul i hver gruppe. Efter forberedelsestiden skulle grupperne på kort tid præsentere den opnåede viden for de andre deltagere. Workshoppen muliggjorde at gøre deltagerne opmærksomme på den størst mulige mængde af det udviklet materiale.

Tilgangen så ud til at være vellykket, og deltagerne var ret tilfreds med resultaterne.

Modulerne er gratis tilgængelige på. https://poease.eu/ og de gennemgår i øjeblikket oversættelsesprocessen på alle projektets sprog.

Den afsluttende konference var også en del af det sidste transnationale projektmøde, hvor samarbejdspartnerne mødtes for sidste gang inden projektets afslutning (31. juli). Under mødet blev de sidste detaljer drøftet og der blev arrangeret en lille rundvisning på Nordisk Folkecenter.

Samarbejdspartnerne var ret glade for oplevelsen, og stemningen var meget afslappet.

Vi vil gerne takke dem alle for indsatsen under dette projekt, og vi håber, at projektet danner grundlag for yderligere samarbejder.