Tyrkiske studerende i Folkecenter for at lære om sol og vind

By Daniele Pagani. På Dansk (oversættelse: Trine Sund Kammersgaard)

Vi har nu igennem en årrække taget imod grupper af EUD[1][1] -studerende fra Tyrkiet. De studerende kommer til Folkecenteret for at lære om vedvarende energi. For dem er det en chance for at opleve en ny kultur, og for at lære det grundlæggende omkring disse teknologier, som vil være en integreret del af deres fremtidige arbejde. For os er det en mulighed for at nå ud til (og at undervise) mennesker fra de fjerntliggende områder i det enorme land, som Tyrkiet er.

I år har vi allerede fornøjelsen af at byde velkommen til en gruppe bestående af 10 elever og to lærere fra Urla Mesleki ve Teknik Anadolu Lisesi-skolen i Izmir. Besøget fandt sted imellem den 6. og den 24. marts, og der var størst fokus mest på solenergi.

Under opholdet i Folkecenteret fik gruppen først en introduktion til faciliteterne og til vedvarende energier generelt, hvorefter vi introducerede dem til den grundlæggende teori bag solenergi. Vi ved, at teori kan være kedeligt, så vi forsøger at inkludere nogle praktiske eksempler og øvelser, som de skulle arbejde med i grupper, hvilket hjalp dem med at forstå emnet bedre.

Da det grundlæggende var på plads, blev eleverne delt op i grupper og skulle bygge et lille solcelleanlæg ud af nogle solceller. Dette indebar: først at tjekke kvaliteten af cellerne og beregne deres forventede produktion, for derefter at forbinde dem på den bedst egnede måde og endelig at teste dem under den kunstige sol (en speciel lampe designet til dette formål).

Efter den praktiske del blev de introduceret til de andre relevante komponenter i en solcelleinstallation: invertere, overvågningssystemer og batterier, eksemplificeret gennem præsentation af installationerne i Smart Halmballe-huset på Folkecenteret. Smart Strawbale house in Folkecenter.

Til sidst blev den resterende tid brugt til at lære grundelementerne i vindenergi og til at bygge vinger af træ. Vi håber, at de studerende vil få gavn af de færdigheder, de tilegner sig gennem programmet, og at programmet har skabt en generel nysgerrighed i forhold til vedvarende energi.


[1] Erhvervsuddannelse