Skrevet af Gitte Davidsen
Den 2. maj deltog Gitte Davidsen i Energy Cluster Denmarks generalforsamling og årsmøde 2024 i København.
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor.
Energy Cluster Denmark hjælper med at facilitere og fundraise innovationsprojekter og andre innovationsaktiviteter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Samlet er der en portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
På årsmødet var blandt andet Lars Aagaard, klima- energi- og forsyningsminister, der gav status på Danmarks energipolitik.
Eftermiddagens program bød på workshops inden for Energieffektivtet, Energiproduktion, Energilagring, Sektorkobling og Infrastruktur.
Årets Innovationsprojekt i Energy Cluster Denmarks 2024, gik til Undervandsrobotten ACOMAR, som er skabt af partnere på tværs af energisektoren. ACOMAR robotten kan spare offshore-industrien for millioner af kroner. ACOMAR kan fjerne muslinger og andre marine begroninger fra konstruktioner offshore, hvilket både sparer tid og penge, reducerer miljøbelastningen og mindsker risici.
Som en sjov afslutning samlede "Specialklassen" op på dagens indhold med deres Impro Comedy show.





