Ousmane Diallo fra Sennegal, som læser til ingeniør på Ecam i Rennes i Frankrig, har været trainee på Nordisk Folkecenter henover sommeren, hvor han har beskæftiget sig med et projekt om Folkecentrets passivhus. Passivhuset er et hus, som gør brug af den direkte solindstråling gennem vinduerne til opvarmning, og alle har mulighed for at komme her på Folkecentret og prøve at bo et par dage i huset for at se, om det virkelig kan lade sig gøre at holde varmen helt uden radiatorer, gulvvarme eller brændeovn.