Skills Development for Climate Action (SDCA)
PROJEKTDETALJER
Partnere: | Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi (projektkoordinator) Joint Energy and Environment Projects (JEEP Folkecenter) |
Lande: | Danmark, Uganda |
Projekttype: | Kapacitetsopbygning |
Funding: | CISU – Civil Society in Development |
PUBLIKATIONER
PROJEKTNYHEDER
1. SDCA monitoreringsbesøg
Renewable Energy Conference 2024 (#REC24) i Munyonyo
Evaluering af CISU-projekter i Uganda
OM PROJEKTET
Formålet med dette projektarbejde er at udvide JEEP Folkecenters rækkevidde som organisation, og sikre at effekten strækker sig til et større antal modtagere i fattige og nødlidende land- og bysamfund, som har brug for viden om miljøbevarende initiativer og grøn forretningspraksis.
Målet kan opnås ved at udstyre uddannede undervisere og medlemmer af JEEP Folkecenter med nye færdigheder indenfor områderne miljø, klima og grøn forretningspraksis, samt ved at inddrage nye kategorier af deltagere, herunder unge iværksættere, studerende fra faglige/tekniske institutioner, universiteter og lærerhøjskoler, til selv at blive undervisere. Sideløbende vil der blive arbejdet på at forbedre eksisterende værkstedsfaciliteter, forfine træningsmoduler og optimere forretningsmodeller for aktiviteter, der udføres på JEEP Folkecenter og i distrikter, hvor JEEP opererer samtidig med andre NGO-/samfundsbaserede organisationers programmer som har fokus på energi- og miljøinitiativer.
Formålet med projektarbejdet er hovedsageligt
- At træne/uddanne nye og flere grupper af undervisere
- At udvikle og opskalere JEEP Folkecenters fem træningsmoduler med matchende træningsmaterialer så det kan imødekomme det voksende behov for JEEP Folkecenters miljø- og energitræning
VERDENSMÅL I PROJEKTET
Udfordringer, der skal løses
Udfordringen, der skal løses, er at nå det voksende antal mennesker i nød på grund af klimaændringer, fattigdom og mangel på bæredygtige løsninger.
Ugandas nationale klimaplan noterer, at størstedelen af Ugandas befolkning er landdistriktsbaseret og har begrænset adgang til elnettet. Og hvis de har adgang, kan de ikke betale omkostningerne. Som et resultat er de afhængige af biomasse til husholdningernes basale energibehov. Langt størstedelen af den direkte forbrænding af brændstof til energiforbrug i boligsektoren var næsten 99,5 % i 2005, og situationen ser ikke ud til at have ændret sig meget siden da, selvom JEEP-medlemmer og -personale har trænet lokalsamfund, uddannet undervisere (ToT'er), som har trænet andre og inkluderet professionelt personale på lokalt niveau.
En ny tilgang vil blive udviklet.
Projektarbejdet skal hjælpe JEEP Folkecenter med at opdatere, udvikle og begynde at praktisere nye metoder og forretningsmodeller for individuelle workshops og aktiviteter. Blandt andet ved at at gøre dem bæredygtige, økonomisk og praktisk tilgængelige til træning af flere og nye grupper samt anvendelige i landdistrikter og bysamfund, hvor der er brug for dem.
De fem træningsmoduler
Alle fem træningsmoduler inkluderer viden om det at være fortaler, nyudviklinger, virksomhedsledelse og træningsmanualer.
Modul 1) Madlavning og produktion | Institutionelle komfurer, mudderovne, bærbare energibesparende komfurer til hjemmet, energibesparende ovne, innovation til ren madlavning, biogas og "høkasser" |
Modul 2) Uddannelse i solar teknologi og test | LED-lys og produktion, solgenerator, solkomfur og -tørrer, vandpumpning med sol og solvarmere |
Modul 3) Briketter - træning og produktion | Briketter: masseproduktion, uddannelse og markedsføring og salg |
Modul 4) Affaldshåndtering | Undervisning i affaldssortering og indsamling af plastaffald, genbrug af affald, rensning og makulering af plastaffald |
Modul 5) Træplanteskole og havearbejde | Frøsalg (indsamling og tørring af frø), træplanteskole (træning, opdræt og salg af træplanter), havearbejde (køkkenhavearbejde, nøglehulshave, "have i en sæk") og urtehave. |
PROJEKTPARTNERE
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi