Skrevet af: Pernille Manicus
Det flyver rundt med anbefalinger, gode råd og formaninger om, hvordan vi skal spare på energien – både store og små tiltag i hverdagen kan gøre en stor forskel – i de enkelte husstande og på samfundsplan. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har arbejdet med energibesparelser i årtier, og vi har nedfældet nogle af de nemmeste, nogle af de mest effektive samt nogle af de mere overraskende råd til at spare på strømmen.
Fik du ikke læst ”Energibesparelser i hverdagen del 1”? Klik her for at komme til artiklen.
NB! Når du læser artiklen skal du have i tankerne, at den billigste, grønneste og mest pålidelige energi er den, vi ikke bruger.
Skynd dig i badet – og skru ned for temperaturen
Vi skal vinke farvel til de lange, varme bade, hvor vi træder ud af bruseren som dampende runkne rosiner. Produktionen af varmt vand koster en del strøm, så lige her er der virkelig noget at hente. Men hvis du af og til glemmer tiden, når du står under bruseren, så sæt en timer på 5-10 minutter. Du kan også sætte to: en på tre-fire minutter, hvorefter du slukker for bruseren og sæber dig ind, og så en på 10 minutter, hvor badet er slut. Temperaturen på vandet har også noget at sige i elforbruget, så skruer du ned fra 40 grader til 36-37 grader, så vil det også gøre en forskel. Måske det også hjælper til at komme hurtigere ud af bruseren?
Korte bade kombineret med en lavere temperatur på vandet gør en forskel i slutbilledet, og hvis du vil se forskellen, så kan du jo lave en sammenligning. Som skrevet i ”Energibesparelser i hverdagen – vol. 1” kan du se dit elforbrug helt ned på timebasis; dagsbasis og ugebasis på www.eloverblik.dk og du vil kunne se en forskel på en dag, hvor familien tager lange varme bade sammenlignet med en dag, hvor badene er korte og mere lunkne.
Temperaturen er afgørende for elforbruget – og det gælder både, når vi går i bad, sætter opvaskemaskinen og vaskemaskinen i gang og når vi drejer på termostaten på radiatoren. Vil du spare på strømmen, så skru ned for varmen; blot et par grader.
Fx hvis du sænker temperaturen med bare én grad i stuen, vurderes det, at du sparer fem procent på din varmeregning.
Tjek temperaturen
Når vi nu er ved temperatur og energibesparelser, hvornår har du så sidst målt temperaturen i dit køleskab og i din fryser?
Ejer du et køleskab eller en fryser, hvor temperaturen ikke er angivet, så er et termometer en investering på omtrent en 50’er, som potentielt ville kunne tjene sig hjem i løbet af kort tid. Køleskabet skal gerne være mellem tre og fem plusgrader for optimal opbevaring af madvarer – hverken mere eller mindre. Hvad angår fryseren, så skal den stå på -18 grader.
Der er som regel penge at hente på den lange bane ved at udskifte køleskab og fryser til mere energieffektive modeller, altså energimærke A. … Men hov, hvor blev plusserne af? I marts 2021 blev energimærkningen på hårde hvidevare ændret, så den nu går fra A til G igen. Der var lidt for mange plusser at holde styr på, og tavlen blev visket ren. Derudover er der nu langt strengere krav til den nye energimærkning, og testen er langt mere grundig og med nye testmetoder.
MEN, husk at det hele ikke kun skal handle om energibesparelser af hensyn til pengepungen. Virker dit køleskab og din fryser fint til et fornuftigt elforbrug, så behold det – det sammen gælder såmænd også for dine andre hårde hvidevarer. Produktionen af nye hårde hvidevarer udgør en stor del af den samlede miljø- og klimabelastning i hvidevarernes levetid.
Mange gange kan en afrimning af fryseren og en hovedrengøring af køleskabet gøre en forskel i elforbruget.
Du kan også fylde køleskabet op med fyldte vandflasker (gør det, når det er billigt). På denne måde vil du øge massen inde i køleskabet, og det vil fungere som et batteri, der opbevarer koldt i sig selv.
Vil du blive klogere på de enkelte hårde hvidevarers elforbrug, så kan du låne en elmåler/energimåler/sparometer – de kan sædvanligvis lånes på biblioteket, hos dit energiselskab eller du kan finde den i varehuse eller på internettet. Så får du muligheden for at tjekke, hvor meget strøm dine hårde hvidevarer bruger – og når du har lånt den, så kan du i samme ombæring tjekke, hvad dit Wi-Fi, din mikrobølgeovn og din garageport bruger, når det står standby.
Sidst, men ikke mindst, et meget simpelt tip: køleskabet fungerer bedst, når døren er lukket. Så når du laver mad eller smører madpakker, så sørg for at få alt ud a én gang, og luk så køleskabet igen. Køleskabe er meget energieffektive (især de nye), og tests viser, at de kan holde temperaturen i 24 timer, før de taber en grad, men de skal altså lukkes.