PERMAGOV-partnerskab mødes i Bruxelles

Et år er gået, og PERMAGOV-projektet er godt i gang med at kortlægge relevante EU-havpolitikker og tale med relevante parter om, hvordan implementering og ydeevne af havpolitikkerne kan forbedres.

Det meste af samarbejdet foregår online, antallet af partnere og emnerne taget i betragtning. Alligevel er det rart at mødes personligt en gang imellem og have chancen for at få en dybdegående diskussion om projektet, uden nogen form for distraktion.

Derfor deltog vi som en del af projektaktiviteterne i den årlige sammenkomst, som i år fandt sted i Bruxelles mellem 14.. og 16.. februar. Folkecenteret var repræsenteret af Tonny Brink og Daniele Pagani.

Første og tredje dag handlede specifikt om projektet: administrationsspørgsmål, status og fremtidige aktiviteter. På andendagen blev der afholdt en interessentworkshop. Her var, udover partnerskabets medlemmer, inviteret eksterne personer med relevans for projektet, så diskussionen kunne udvides og forskellige synspunkter inddrages.

Hver partner skulle komme med nogle forslag fra potentielle interessenter. Fra Folkecenterets side valgte vi Dörte Fouquet, direktør for European Renewable Energies Federation (EREF), som vi har et langt samarbejde med og Helle Munk Ravnborg (DIIS), som er en meget aktiv stemme i Bornholms energiø-sag.

Diskussionerne var virkelig interessante, og vi er nu tilbage med en masse inspiration, klar til at tage de følgende trin i projektet.

Du kan finde resuméet af interessentmødet her.

Projektopdateringer er også offentliggjort på https://www.permagov.eu/