Af Joachim Plaetner Kjeldsen
I midten af november holdt Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi workshop om energifællesskaber. Folkecenterets bestyrelse, ansatte og særligt indbudte gæster deltog i workshoppen, som forsker og rådgiver Ulrik Jørgensen stod i spidsen for.
Ulrik Jørgen har efter en årrække som professor ved Aalborg Universitet i dag sin egen rådgivningsvirksomhed og beskæftiget sig med begrebet Energifællesskaber, siden det blev lanceret med revisioner af EU’s elmarkedsdirektiv og VE-direktiv.
Energifællesskaber kan øge robustheden i hele energisystemet ved at flytte forbrug og VE-produktion af energi tættere på hinanden og dermed reducere nødvendigheden af udbygning af elnettet og mindske behovet for indkøb af energi udefra,
fortalte Ulrik Jørgensen på workhoppen.
Et energifællesskab kan bestå af borgere, mindre virksomheder og/eller kommunale institutioner beliggende i nærheden af hinanden og organiseret som en forening eller andelsvirksomhed. Et energifællesskab skal være VE-baseret med det formål at producere, lagre og forbruge el og konvertere til varme og/eller ladning af el-baseret transport indenfor energifællesskabet. Et energifællesskab skal være og drevet på ikke kommercielle vilkår med henblik på egne besparelser. Det er centralt, at man er fælles om det og dermed i vid udstrækning undgår markedets og dets mekanismer.
Lokal produktion og forbrug
Et energifællesskab bør omfatte båd el og varme fx vha. jordbaserede vand til vand varmepumper centralt eller decentralt hos de deltagende boliger, virksomheder og institutioner.
Det kan være en relativ stor startinvestering at etablere den lokale VE-produtionskapacitet i et energifællesskab, men man vil få en lavere totaløkonomisk pris pr. KW/h ud af det. Det er mest interessant, hvis du har både varme og el med i fællesskabet, fordi du kan bruge varmen til udligning af spids- og lavproduktionsperioder på el. Du kan godt pille enkeltdele ud, men for hver gang du tager enkeltdele ud, så reducerer du fordelene,
fortalte Ulrik Jørgensen.
En af fordelene ved energifællesskaber er, at det reducerer behovet for udbygning af det eksisterende elnet.
I dag har vi et energisystem baseret på, at der er stor afstand mellem produktionen og forbrugerne. Det kræver et stort net, som tager lang tid at udbygge. Når man skaber nærhed mellem produktion og forbrug ved at etablere energifællesskaber, så bliver netudbygning i stor skala i princippet unødvendig. Essensen i energifællesskab er, at du kan have en central styring af de enkelte enheder på systemet og dermed reducere belastningen på elnettet,
sagde Ulrik Jørgensen, der understregede, at energifællesskaber ikke betyder, at der skal etableres parallelle net, men at de kan fungere på den eksisterende el-infrastruktur.
Energifælleskaber er en juridisk ret, men…
Etablering af VE-baserede energifællesskaber er en juridisk ret, man via de to nævnte EU-direktiver har, og som også er implementeret i dansk lovgivning. Men Ulrik Jørgensen lagde ikke skjul på, at den danske implementering lader en del tilbage at ønske.
Det grundlæggende problem i implementeringen i dansk lov er, at man har lavet en minimumsimplementering, hvor man godt nok har taget ordlyden ind fra EU-direktiverne, men uden at ajourføre andre bestemmelser. Det er blandt andet tolkningen af eneretsbevilliger, som de facto gør netselskaber til myndighed på tilslutning og tariftyper og gør bestemmelser om forbrugerbeskyttelse til en fællesskabsudfordring,
sagde Ulrik Jørgensen og fortsatte:
Men hvis man kan få det lokale netselskab til at tage energifællesskaber alvorligt og lave en lokal tarifering, så behøver det ikke tage mere end et år, fra man beslutter sig for at etablere et energifællesskab, til man er i luften.
Blandt andre udfordringer for energifællesskaber kan nævnes elforsyningslovens afgrænsning af ’forbrugssted’ til bygninger og matrikler.
Se konkrete eksempler
På workshoppen fik deltagerne indblik i de konkrete beregninger på et energifællesskab i landsbyerne Feldballe og Tåstrup i Syddjurs Kommune med 150 enheder. Her ville startinvesteringen være 30 mio. kr. (med overtagelse af lokale vindmøller, som allerede står der). Altså ca. 200.000 kr. pr. enhed. 300 borgere, virksomheder og enkelte offentlige institutioner.
På websiden www.energifaellesskaber.dk kan man dykke længere ned i ovenstående eksempel samt en række andre. Her er også tips og hjælp at hente, hvis man selv overvejer at arbejde for etablering af et energifællesskab i eget lokalområde.